Firma frokostordning i Aarhus og Østjylland

Frokostordning til din virksomhed i Aarhus og omegn.

Er I trætte af den samme kedelige madpakke eller halter jeres nuværende frokostordning, så kan vi levere en velsmagende og veltilberedt frokost til jer hver dag i Aarhus, Randers og resten af Østjylland. Vi går højt op i at lave varieret og lækker mad til de mange firmaordninger, som vi har, og I kan også blive en del af dem. Vi laver både kolde og varme retter, salater, smørrebrød og pålægssplatter med både rugbrød og flutes.

Vi laver alt fra bunden og går højt op i, at der hver dag er noget nyt at se frem til i forhold til frokosten. En god omgang frokost er som benzin for hjernen, derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere får en god frokost, hvor man bliver mæt. Vores kombination af sunde salater og de lidt tungere retter fungerer rigtig godt, og tilbagemeldingerne fra vores nuværende kunder har været meget overvældende. Vi leverer frokostordningerne til både store og små virksomheder og leverer i hele Aarhus, Randers og Østjylland.

Få frisklavet frokost hver dag, som en del af jeres kantineordning

En god frokost er det bedste grundlag for en produktiv dag. Det er uanset hvilket fag eller branche som du arbejder i, så giver en solid frokost det bedste udgangspunkt. Har du et fysisk krævende arbejde, så er det især vigtigt at musklerne kan få noget at arbejde med, og derfor er lune og kolde retter, salater og pålægsfade med forskellige former for pålæg og pålægssalater helt ideel.

Sidder du omvendt med hovedet i computeren det meste af dagen, så har hjernen også brug for noget benzin. Blodsukkeret skal være i balance og en god mæthedsfornemmelse efter frokosten bevirker også, at du ikke får nær så stor trang til at gå i slikskålen eller kagefadet.

Varieret frokost får du hos os

Vores frokostordning ved Familie Køkkenet er bygget op omkring en varieret kost, hvor der både indgår protein, kulhydrater, sundt fedt og fiber. Vi har over 10 års erfaring med at sammensætte en sund og alsidig kost, så der er noget for enhver smag. Vi har arbejdet i professionelle køkkener og er vant til at levere mad til rigtig mange kuverter hver dag. Vi ved derfor, hvordan man håndterer mad til mange mennesker og hvad der fungerer godt.

Frokost ud af huset i Aarhus og Randers

Trænger I til en ny frokostordning, fordi den nuværende ikke lever helt op til jeres ønsker, så tøv endelig ikke med at tage fat i os. Vi er altid klar på at tage en snak om hvilke ønsker I har og hvor mange I er og hvor I holder til. Vi leverer vores firmafrokost til både Aarhus og Randers og hele Østjylland. Vi har allerede mange faste frokostordninger i Aarhus og Randers, og kan snildt levere til endnu flere. Har I nogle specielle ønsker, så kan vi også sagtens tage højde for det. Det vigtigste for os er, at I får den slags mad, som I ønsker og at I er tilfredse.  

Vi kører selv ud med maden til jer. Det betyder også, at der ikke er endnu et led i selve processen. Vi leverer hver dag til den aftalte tid, så I alle kan nå til diverse møder eller udføre de arbejdsopgaver, som I skal passe. Stabilitet er et nøgleord for os, og et som vi lever efter. Vi leverer altid lækkert mad i samme høje standard. Desuden er vi stabile i vores kvalitet og levering. Vores mad, både de lune og kolde retter, er forsvarligt pakket, så de kan klare køreturen. Vi oplever at vores kunder er glade for de lune retter, netop fordi de er lune når de modtager dem. Vi bruger naturligvis varmekasser og lignende, så maden er præcis den temperatur, som den skal være. 

Hvad består vores frokostordning af?

Benytter I jer af vores frokost ud af huset, så vil I få en lang række af både nye og velkendte retter. Vi gør os meget i at lave et godt mix af de helt traditionelle retter som boller i karry, og nyere retter. Vi kan godt selv lide at der er en stor variation i det som vi spiser, og derfor er det også sådan i vores frokostordninger. En typisk firmafrokost ser ud på følgende måde: 

  • En lun ret – f.eks. lasagne
  • To salater; en klassisk grøn salat og måske en coleslaw eller tzatziki
  • Brød; enten et groft eller lyst flute
  • Rugbrød
  • Pålæg
  • Ost
  • Pålægssalat; f.eks. æggesalat
  • Kage en gang om ugen

Glæd dig til et frokostbord med kolde og varme retter

De lune retter varierer rigtig meget, og det samme gør pålægget. Du vil ikke opleve to dage i streg, hvor I får hverken samme ret, salat eller pålæg. Det bliver hurtigt kedeligt, hvis man skal have det samme hver dag, hvorfor vi bevidst varierer maden. Vi holder også selv af forskellige retter, og derfor skal vores kunder naturligvis have det samme. 

Dog går vi højt op i at bruge mange af de samme råvarer til flere retter. På den måde så undgår vi at smide mad ud, og det er spændende at bruge samme råvarer på flere forskellige måder. Og madspild er noget som vi går op i. Vi er derfor også med i fællesskabet to good to go, hvor kunder ved lukketid kan komme og købe det overskydende mad til en meget lav pris. Det er en god forretning både for dem og for os.  

Sammensætning og kombinationen af kolde og lune retter samt rugbrødet med pålægsplatten fungerer rigtig godt. For nogen er det mere end rigeligt med en lun ret, hvor andre hellere vil have et stykke rugbrød og et stykke ost efterfølgende. Vi kan I høj grad efterleve de ønsker som I måtte have. Har I specielle ønsker eller andet, så kan det også lade sig gøre.

Tilmeld dig vores nyhedsmails

Få nyheder og tilbud på lækre retter i din indbakke.

    Frokostordning hos Familie Køkkenet

    Det er ikke uden grund, at vi hedder Familie Køkkenet, for vi er en lille familie, der har valgt at følge vores drømme om et cateringfirma. Vi er, Rasmus Nørgaard Kylling, Bettina Nørgaard Kylling og Morten Olsen. Det er primært Morten Olsen, der står i køkkenet og tager styringen over madlavningen. Bettina hjælper i stor stil med tilberedningen af sandwichs og smørrebrød.

    Morten Olsen har tidligere arbejdet i et storkøkken i mere end 10 år, hvor han dagligt var med til at forberede og tilberede mad til mellem 500-800 kuverter. Den store erfaring derfra er uvurderlig, når man skal åbne sit eget cateringfirma, der både leverer frokostordninger, diner transportable og andet mad ud af huset.

    Vores hjerter brænder for god mad

    Det var ikke meningen, at vi skulle have et så stort og veludstyrede køkken med tilhørende butik, som vi endte ud med at få. Men da det pludselig stod fri, så tog vi chancen, fulgte vores hjerter og sprang ud i det. I den tilhørende butik kan kunder både bestille mad til arrangementer, fester og andre anledninger, men de kan også komme ind og spise et stykke smørrebrød, få dagens ret eller få en salat. Mange vælger dog at tage det med som take-away, men det er dog muligt at spise i butikken.

    Der er en række stole sat op, hvor man kan nyde en hurtig frokost og samtidig holde øje med livet ude på gaden. Så er du i nærheden af Trangstræde 1 i Randers, så tøv endelig ikke med at stikke hovedet ind forbi og få et stykke mad med. Der er også altid tid til en hyggelig snak og god stemning, hvis du kigger forbi.

    Catering og levering af mad til hele Østjylland

    Det er dog ikke kun frokostordninger, som vi specialiserer os i. Også catering og diner transportable er vi kendte for. Vi leverer gerne mad til alle former for arrangementer, fester eller private sammenkomster.

    Om I bliver få eller mange gæster, så lad os stå for maden. Vi laver en lang række af forskellige retter, til både fødselsdag, bryllup og brunch eller noget helt tredje. Vi skræddersyer menuen, så den passer til jeres behov.

    Og meget andet. Har du en bestemt anledning, hvor du gerne vil undgå at stå for at lave maden selv, så kan vi lave den for dig. Vi leverer den også direkte til din dør, så du kan koncentrere dig om at hygge om dine gæster. Har du et bestemt tema, som mexicansk, så kontakt os gerne, for vi kan helt sikkert finde frem til en lækker menu, der emmer af Mexico med alt hvad dertil hører. 

    Skal du holde en reception eller holde jubilæum, så er det også oplagt at få leveret maden udefra. Her passer en tapas menu rigtig godt til. De små og delikate retter er lette gå rundt med imens man smalltalker med gæster og andre inviterede.

    Smørrebrød og sandwichs til firmafrokost

    Er du og din arbejdsplads mere til lækre sandwichs og smørrebrød frem for lune og kolde retter og rugbrød, så kan det naturligvis også sagtens arrangeres. Vi er generelt meget lydhøre overfor hvilke ønsker vores kunder har, og kan imødekomme langt de fleste. Og vi laver alligevel både sandwichs og smørrebrød hver eneste dag, og ønske I at det skal indgå i jeres frokostordning, så kommer de det. I kan også vælge at få smørrebrød nogle dage og de andre få den mere traditionelle madordning. Har I et stort møde med mange medarbejdere og andre samarbejdspartnere, så kan I også give besked og bestille smørrebrød eller andet dertil. Kontakt os bare, når I ved at I bliver enten flere eller færre på de pågældende dage.

    Alt vores mad er naturligvis frisklavet. Vi står nemlig tidligt op, der hvor de fleste andre stadig ligger og sover, og begynder med at lave maden færdig til både butikken og frokostordningerne. Vi har tidligere oplevet at andre catering firmaer laver maden færdig dagen før, hvilket tydeligt kan ses på kvaliteten. For os er det helt afgørende at alt den mad som vi laver og leverer, er helt frisk og lækker og har en kvalitet, som vi kan stå inde for. 

    En frokostordning der tilpasses jeres behov

    Vi er af den overbevisning, at vi kan gøre det bedste arbejde, hvis vi er i en dialog med vores kunder, når det er nødvendigt. Har vores kunder et ønske til en ændring eller andet, så er vi meget lydhør overfor det. Ved nye kunder går vi også meget højt op i at få en tilbagemelding umiddelbart efter opstarten. På den måde kan vi sikre os, at vi har fået forventningsafstemt, og at vi lever op til de krav og ønsker som kunden har.

    Det kan være til smage og mængden af mad – både hvis der er for meget eller for lidt. Som vi tidligere har nævnt, så går vi højt op i ikke at producere for meget mad, der blot bliver til spild. Derfor vil vi gerne vide om mængderne er tilpas. Det må naturligvis ikke ske, at nogle medarbejdere går sultne fra bordet, men det er også en træls situation, hvis der konstant er for meget mad, der skal smides ud.

    Hos os er vi først tilfreds når du er

    Derfor føler vi, at vi i samarbejde med kunden kan sikre, at de får det bedste produkt i form af tilfredsstillende og lækker mad. Og denne lydhørhed overfor vores kunder går også igen, når det drejer sig om catering. Når vi har leveret maden, så er vores arbejde ikke slut. Vi vil gerne vide om, maden har været god, varm og om der har været nok.

    Kun ved at være nysgerrig og opsøgende bliver vi hele tiden bedre. Det gælder ikke kun i forhold til vores kunder, men også omkring hvad der sker på madmarkedet. Vi vil gerne fornye os, selvom det ofte er traditionelle og velkendte retter som vi serverer. Ingen må køre fast i de retter eller menuer som vi laver og leverer og derfor skal der være lidt variation.

    Med en god frokost er dagens vigtige måltid sikret

    Langt de fleste ser både frem til frokost og aftensmad, men aftensmåltidet behøver ikke være det helt vilde, hvis der er styr på frokostordningen. Idet du allerede har fået et lunt måltid, så er dit behov i realiteten dækket, og du kan derfor vælge en lettere løsning til aften. Skal du hjem til familien, så er det klart, at aftensmaden nok står på en varm ret igen, men hvis den ikke gør, så overlever du nok også selvom I skal have rugbrød eller en anden ikke nær så mættende ret. 

    Vi mener selv, at det store måltid midt på dagen gør noget godt både for kroppen, men også for ens velvære. Når man er mæt og frokosten har været god, så kan med fornyet energi gå i gang med resten af dagens arbejdsopgaver så lad os stå for jeres firmafrokost og overlad den del til os. 

    Godt pålæg og hjemmelavede pålægssalater

    erdens bedste skinkesalat er blot en af de kommentarer som vi har fået på en af vores populære pålægssalater. Og det er vi både glade for og stolte af. For vi går højt op i vores kunders feedback. Vi laver hver dag selv vores hjemmelavede pålægssalater. Det er blandt andet vores hønsesalat, æggesalat og skinkesalat, som mange er rigtig glade for. Vi synes også selv, at de er rigtig gode, og det er dejligt, at vores kunder deler den holdning.