1. Successen er givet på forhånd – der er noget for hver en smag
Portionsanretninger kan være rigtig fine og egner sig godt til de mere formelle arrangementer. Dog kan en ulempe være, at der sidder nogen iblandt gæsterne, som måske er lidt mere kræsne end andre. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, hvis menuen ikke lige falder i smag hos enkelte gæster. Derfor er en buffet ud af huset rigtig velegnet til større arrangementer, hvor der er mange gæster inviteret. Især hvis det er en blandet flok af forskellige generationer. Det er jo ikke sikkert, at lille Sofia på 5 år kan lide det samme som Gerda på 80 år. Derfor vil en buffet kunne tilbyde noget til enhver smag, så alle gæster kan nyde de retter, de foretrækker hver især.
2. Uformel og social stemning
Med en buffet er der god mulighed for, at gæsterne kan mingle lidt på kryds og tværs. Både når de mødes ved buffet-bordet og skal fylde op på tallerkenen, og fordi der er lidt mere frihed til at sætte sig, der hvor man vil. Det behøves selvfølgelig ikke at være sådan, hvis man foretrækker faste bordpladser.
3. Overdådig og varieret udvalg
Der vil typisk være mange forskellige retter at vælge mellem, uanset om du vælger en kold buffet, fest buffet, grill buffet eller en helt fjerde. Med et udvalg af forskellige salater, tilbehør, kød, fisk, smørrebrød eller lignende, kan dine gæster sammensætte lige præcis den tallerken, deres maver skriger efter. Der er noget overdådigt og spændende ved et buffet-bord med en masse varierede retter.
4. Ingen behov for serveringshjælp
Til større arrangementer og fester hyrer de fleste nogle tjenere eller hjælpere til at anrette og servere hver tallerken. Det er der altså ikke brug for, når du vælger en buffet. Maden er allerede anrettet flot i skåle og fade, så I skal ikke gøre andet end at stille dem på bordet og afrydde. Og mon ikke der er et par gæster, som er villige til at give en hjælpende hånd med at afrydde. Hermed sparer du også penge på en post, som du måske havde forventet at skulle lægge budget til. I stedet kan du vælge at bruge de penge på noget andet, som du måske havde fravalgt.